Dansk cykeltalent vinder 6. etape af Schweiz Rundt

Den 23-årige Søren Kragh Andersen fik i går karrierens største sejr, da han vandt kongeetapen af Schweiz rundt.

Den danske Team Sunweb-rytter var del af et udbrud, som også blandt andet bestod af danskeren Magnus Cort. Mod slutningen var der seks cykelryttere tilbage af udbruddet. Michael Gogl fra Trek-Segafredos åbnede finalen, som blev kørt på en kort stigning, og han slog et hul. Kort efter gik Søren K. Andersen så til angreb på de resterende fire ryttere, som ikke kunne følge med.

Michael Gogl blev ikke bare hentet, men også sat med det samme af danskeren, der kørte alene over målstregen.

Jakob Fuglsang er den bedst placerede dansker i klassementet, hvor han er nummer 17 – halvandet minut efter Porte. Der mangler i skrivende stund to etaper af løbet.

Kilde: TV2.dk